|
Lifeskills
Velkommen til Lifeskills universet. Du finder mit website på https://www.lifeskills.nu/. I dette nyhedsbrev vil jeg introducere jer til mit website, mine ydelser og mine materialer.

I mit arbejde har jeg været meget inspireret af Geelong Grammar School (GGS) i Australien og deres rejse for at implementere en kultur med Positive Education, hvor læring og trivsel går hånd i hånd.
På GGS har de skabt deres egen model for, hvordan man bedst lærer noget og hvordan man bringer den nye læring i spil, hvordan man underviser andre i det og hvordan man kan udbrede til hele læringskulturen. Modellen fungerer efter principperne: Lær det - anvend det - undervis i det og udbred det.
De samme principper har jeg valgt at anvende i mit arbejde med Lifeskills.
Lær Lifeskills Under Lær Lifeskills gælder det om at opnå ny viden og forståelse for Lifeskills færdigheder og kompetencer, for trivselsfremme og for optimal læring og for hvordan man kan lære, træne og udvikle dem.
Her tilbyder jeg videns- og forskningsbaserede kurser, foredrag og workshops.
Anvend Lifeskills Under Anvend Lifeskills gælder det om at omsætte viden og forståelse til anvendelse i dagligdagen. Det er her, at bevidstgørelsen om egne Lifeskills sker og hvor de afprøves, justeres, trænes og udvikles.
Her tilbyder jeg fortsat kurser, foredrag og workshops, men her er de anvendelsesorienterede og praksisnære med fokus på eksperimentering og afprøvelse.
Undervis i eller opdrag med Lifeskills Her gælder det om at implementere viden og værktøjer i dagligdagen i undervisning eller opdragelse og at skabe positive bæredygtige forandringer, der holder over tid.
Jeg tilbyder her observationer af praksis, supervision, sparring, rådgivning og samtaler.
Udbred Lifeskills Her gælder det om at skabe en positiv bæredygtig kultur forandring. Det kan være gennem større forsknings- eller udviklingsprojekter, der rækker ud over individuelle tiltag og hvor alle interessenter kan involveres.
Her arbejdes desuden på implementering af forandringer og på udbredelse i praksis.
Jeg er meget optaget af co-creation, hvor vi sammen skaber de projekter og de ønskede kulturforandringer. Jeg går også gerne forrest i at skabe udviklings- og forskningsprojekter og medvirker gerne i fondsansøgninger. Materialer
 Blandt materialerne finder i et væld af bøger og artikler til inspiration både til at skabe viden og forståelse og med inspiration og værktøjer til anvendelse direkte i dagligdagen.
Jeg har desuden lavet praktiske værktøjer som trivsels-spil og kort.
Her findes også en række gratis materialer, hvor jeg kan kontaktes på MML@Lifeskills.nu, hvis du ønsker noget tilsendt.
Øvelser Her finder du forskningsbaserede øvelser, der alle booster trivsel og livsglæde og hvor forskellige Lifeskills sættes i spil.
Der bliver tilføjet en ny øvelse hver uge, der er let at gå til og som du med fordel kan afprøve i dit eget liv såvel arbejdsliv som privatliv. Husk at det er præcis lige som motion, jo mere du træner - jo større udbytte får du.
I øjeblikket er øvelserne baseret på de 100 forskningsbaserede øvelser, som jeg har samlet i "Boost Livsglæden".
Denne uges øvelse
 De 7 humoristiske vaner Fokus på at skabe humoristiske vaner 1)Fordyb dig i humor. Se fx komedieserier og overvej, hvilke du bedst kan lide. Tænk over din sans for humor og styrker og svagheder ved den og hvad der har påvirket dens udvikling. Lav evt. en humorbiografi. 2) Udvikl en legende stil. Lav en liste over aktiviteter, du finder sjove og lav så mange af dem som muligt hver dag i to uger. 3) Le oftere og mere helhjertet. Brug mere tid i situationer, hvor social latter ofte forekommer (fx komedieklubber, sjove film, fester osv.). Prøv også at tvinge dig selv til at grine, og læg mærke til, hvilken effekt det har på din følelsesmæssige tilstand. 4) Skab din egen verbale humor. Lav dine egne ordlege og se efter tvetydige ord i avisoverskrifter, på skilte eller i samtaler. Skriv dem ned. 5) Led efter humor i hverdagen: hjemme, på job, på vej til arbejde, mens man venter på bussen osv. Skriv sjove observationer ned og del dem med andre. 6)Tag dig selv mindre seriøst og grin af dig selv. Lav en liste over dine følsomme emner og arranger dem fra ubetydelige til større. Start med det letteste og lav en joke om det. Øv dig i at fortælle den til andre. 7) Brug humor i stressede situationer. Fortsæt med at fokusere på humor også i stressede situationer. Lav fx en liste over almindeligt forekommende besværligheder og problemer. Vær fast besluttet på at finde en måde at bevare en humoristisk tilgang, når de dukker op. Reference: Ruch, W, Hofmann, J., Rusch, S. & Stolz, H. (2018) Training the sense of humor withthe 7 humor habits program and satisfaction with life. International Journal of Humor Research 31. 101515/humor-2017-0099
Jeg håber, at du har lyst til at kigge forbi mit website og lade dig inspirere og måske afprøve nogle øvelser. Du er altid velkommen til at række ud.
Bedste hilsner Mette Marie Ledertoug
|
|